Harald Havsteen-Mikkelsen: BARE ET HVÆS

Harald Havsteen-Mikkelsen: Bare et hvæs.

En tragikomisk historie om en sammenbragt familie, der domineres af en psykisk ustabil far. Foregår overvejende i Island.

Roman. 304 sider. 299 kr.

Udkom 15. juni 2021.

”Harald Havsteen-Mikkelsen fulgte en tråd i sit DNA og tog over flere omgange på skriverejser til Island. I den særegne atmosfære skabte han med sin roman en farverig kantate for et blandet kor af helte og antihelte, trolde og andre skæve eksistenser.”

Steinunn G. Helgadóttir,

prisbelønnet islandsk forfatter.

ANMELDELSER

[endnu ingen]

Dansk-islandske Bjarni er blevet sendt til Sjælland for at hente sin far og sin halvsøster, som skal med tilbage til Island for at deltage i en begravelse. Turen går langtfra som planlagt. En skæbnesvanger fejltagelse har ført til, at Bjarni får skylden for, at hans far er blevet psykotisk efter et dårligt trip, og konflikten mellem dem tilspidses under den dramatiske rejse.


Med humor og indlevelsesevne udfolder Harald Havsteen-Mikkelsen sin medrivende og barokke fortælling om en lettere dysfunktionel familie, der presses til det yderste, fordi alt det normale væltes omkuld af uforudsigelighed og vanvid. Undervejs kalder et farverigt persongalleri skiftevis på læserens forargelse, grin og medfølelse, mens den vulkanske islandske natur giver næring til gammel folketro. Myterne om huldrer og andre overnaturlige væsener fastholdes til skræk og advarsel i billeder, som hænger på væggene i det hus, hvor den sammenbragte familie tilbringer sommeren. Hver især må de forholde sig til konsekvenserne af den mentale sygdom, der har ramt Bjarnis far.

CITAT FRA BOGEN

"De kører over broen. Under den spreder vandet sig som en sløjfe over det tørre mudder. Faren lader demonstrativt sine tænder klapre i takt til den raslen der lyder fra jerntremmerne som hindrer fårene i at passere.

– Under den her bro vil jeg bo, som en moderne men ensom trold i elverland. Eller klovn, alt efter hvem spørger.

– Far, jeg kaldte dig altså ikke klovn, siger Rosa.

Faren peger på en lavaformation der ligner et ansigt med en stor rund næse.

– Og jeg kommer ikke til at være alene, lavaen dér ligner jo et klovneansigt, ham kan jeg hygge mig med, lavaen er spyttet kogende op for flere tusind år siden, og selvom den er størknet, står den her lige frisk, det har lavaen til fælles med klovnen, den kan få et øjeblik til at stivne i en evighed. Det giver en noget at tænke over på sådan en tur som den her."