EN GANSKE ALMINDELIG DRENG giver læseren et godt indblik i, hvordan det var at være en lidt for tyk og forsagt dreng med en lidt for lille, rød cykel i tiden efter Anden Verdenskrig, hvor der ikke blev taget noget særligt hensyn til børn. Vi følger drengen under hans opvækst under små kår, indtil han som 28-årig brænder alle broer og  begynder at skabe sit eget liv.

Det er en fortælling om usikkerhed, ambitioner, opbrud og opgør med den sociale arv gennem bevidste og ubevidste valg – men det er også en beretning om forelskelser, kærlighed, omsorg og ansvar.

Undervejs bliver vi ført ind i miljøet omkring Møllevangskvarteret i Århus, hvor det dengang – i tiden efter 2. Verdenskrig – var overvejende arbejderfamilier og småhandlende, der flyttede ind. En meget spændende beretning om et miljø, hvor det næsten var en naturlov at stemme på Socialdemokratiet, og hvor der boede et mylder af børn, som løb ud og ind hos hinanden og legede frit udendørs, uden opsyn af voksne, på en måde vi knap kender til i dag.

Siden da har kvarteret fuldstændig ændret sig, og Frichs fabrikkerne, hvor Palles adoptivfar arbejdede, og han selv fik fritidsarbejde, er forlængst nedlagt. For alle med interesse for historie er bogen en lille guldgrube.

Det mest gribende og tankevækkende er dog beretningen om Palles handicappede søster, der med alle sine problemer er som en skygge i baggrunden af alle de spændende og sjove oplevelser, han vikler sig ind i.