Bergtóra Hanusardóttir: FÆRINGERNE

Bergtóra Hanusardóttir: Færingerne.

Roman. 396 sider. 169 kr. Udkom 24. nov. 2017.

Oversat fra færøsk af Povl Skårup.

Omslagsillustration Tróndur Patursson.

0 1 FORSIDE Bergtora Færingerne

OM FORFATTEREN


ANMELDELSER

[link under udarbejdelse]

FÆRINGERNE er Bergtóra Hanusardóttirs første roman på dansk. Da romanen udkom første gang på færøsk, vakte den opsigt, fordi den var det første forsøg på at skildre, hvad der skete med de generationer af færinger, der var nødt til at bryde op og rejse til København for at få en videregående uddannelse. 

FÆRINGERNE handler om unge menneskers udlængsel og deres forsøg på at skabe en meningsfuld tilværelse som fremmede i Danmark. Romanen foregår i 1960erne, hvor et færøsk kærestepar – Sólja og Rói – kommer til København for at studere uden på forhånd at have gjort sig klart, hvad det betyder at blive omplantet fra et lille samfund, hvor alle kender alle, til en storby hvor menneskene er mere anonyme og konkurrencen hårdere.


Historien kredser om kulturmødet mellem færinger og danskere og belyser det fra begge sider, samtidig med at den opruller dramaet omkring de unge hovedpersoner, som kæmper for at finde fodfæste i den nye kultur men må betale prisen i form af et ødelagt parforhold og voksende rodløshed.


CITAT fra bogen

”Rói ønskede at sikre sin fremtid som mand med kone og børn. Men kunne han leve uden hav? Og kunne han leve uden fjelde?”


Sådan tænker den unge Rói, inden han i 1964 rejser til København for at uddanne sig til ingeniør. Bergtóra Hanusardóttirs smukke naturskildringer danner baggrund for den dramatiske historie, hvor fristelserne lurer, og kærligheden sættes på en hård prøve.


Kontakt os

+45-53862616

Frøstjernevej 7

2880 Bagsværd

2

Følg os

Copyright © Alle rettigheder forbeholdes