OM BOGEN

GUDRUN er den første af tre historiske romaner, der alle bygger på virkelige hændelser. Romanen foregår i 1700-tallets Island, som var en del af Danmark men lå meget langt væk fra de bonede gulve. Der herskede fattigdom og sygdom efter år med misvækst. Elendigheden førte til rivalisering, forbrydelse og drikkeri. Men også kærlighed, selvopofrelse, sammenhold og viljestyrke.

GUDRUN tager udgangspunkt i gamle beretninger og historier, som fortæller, at den danske konge i 1777 foretog et mageskifte med en velhavende enke i Reykjafjorden i det nordvestlige Island. Det gav danskerne mulighed for at udvide det saltværk, som de havde etableret på Reykjanes nogle år tidligere.

Kongen kender vi. Christian VII er gået over i historien som en utilregnelig monark, blandt andet på grund af skandalen omkring Struensee. Mindre kendt er det, at Danmark – under inspiration fra Oplysningstidens Europa – satte storstilede industrier i gang i Christian VII's regeringstid. Saltsyderiet på Reykjanes var et af forsøgene på at udvikle Island og øge indtægterne fra dette afsidesliggende danske "amt".

Den velhavende enke hed Gudrun. Men hvad blev der af hende? Hvad betød det for en familie dengang at bryde op og starte forfra på en anden egn? Hvordan klarede de at blive hjemløse?

I romanen følger vi Gudrun og hendes børn i de første år efter det afgørende mageskifte med kongen. Det er en historie om viljen til at overleve i et barsk samfund og i den nådesløse islandske natur.