Efie Beydin

Efie Beydin (f. 1958) sproglærer, billedkunstner og prisbelønnet forfatter. Debuterede med digtsamlingen Sommerfuglekrigeren i 1991.

Derefter fulgte en lang række romaner og noveller, foruden

nogle letlæsningsbøger med tilknytning til Beydins arbejde

som sproglærer. Hendes nyeste roman Svømmer med delfiner udkommer i november 2022.


Fra Statens kunstfond har Efie Beydin modtaget flerårige

arbejdslegater og rejselegater til Italien og Frankrig. Herudover

støtte fra De Bielkeskes Legater og C.O. Carlsens Pris.


Tidligere bøger af Efie Beydin

Sommerfuglekrigeren, digte 1991

Fiorellis metode, roman 1994

Paradisfuglen, noveller 1996

Engel, roman 2007

Kantate til Emilia, fortællinger 2009

Rejsen til Arkadien, 2011

Gennem ild og vand, 2017

Torben Ottos mageløse kunst, 2020


ANMELDELSER


”Beydins nye roman lover stort. Et univers som rummer dyb

indsigt i et moderne menneskes sjælekvaler. Romanen er en

vedkommende udfordring.”

Om Fiorellis Metode, Vibeke Blaksten, Kristeligt Dagblad


”Hun ser detaljer og perspektiver og mønstre. Vi bør følge Beydin med interesse.”

Om Paradisfuglen, Bettina Heltberg, Politiken


”Beydin kan sanse og skrive, så det er en lyst.”

Om Engel, Henrik Wivel, Weekendavisen


”I en prosa, der er lige så poetisk som usentimental, formår Beydin at skrive os ind i fremmede bevidstheder.”

Om Kantate til Emilia, Lilian Munk Rösing, Information


”Efie Beydin har en fin iagttagelsesevne og et psykologisk dybdeborende blik, som bringer Dorrit Willumsens værker i erindring.”

Om Rejsen til Arkadien, Eva Pohl, Berlingske Tidende


”Bogen lever på det levende og billedrige sprog, der er fyldt

med dialoger, hvor man ofte trækker på smilebåndet under

læsningen.”

Om Torben Ottos mageløse kunst, Lektørudtalelse

Aktuel med romanen Svømmer med delfiner